Frederiksberg Kommune åbner nu for Erhvervspulje 2025 – OPEN CALL for lokale virksomheder, kulturaktører og initiativtagere.
Med en samlet pulje på 550.000 kroner ønsker vi at fremme innovation, samarbejde og synlighed, der kan løfte Frederiksbergs profil som en dynamisk og attraktiv destination.
Puljen er delt op i to hovedområder:
- En open call-pulje på 450.000 kroner Open call-puljen giver mulighed for at søge støtte til projekter inden for tre centrale områder: 1) Styrkelse af erhvervsnetværk, kulturliv og samarbejder 2) "This is Frederiksberg" kernefortællingen og 3) Styrkelse af værtsskab og turistinformation.
- En hurtigpulje på 100.000 kroner Hurtigpuljen er målrettet midlertidige lokale initiativer i byens rum og giver mulighed for støttebeløb på mellem 10.000 og 25.000 kroner til initiativer, hvor mindst 2 virksomheder samarbejder.
Vi inviterer alle interesserede til et informationsmøde onsdag den 26. februar kl. 16.00 -17.30 på Frederiksberg Rådhus. Her vil du få indsigt i, hvordan du kan søge støtte, høre erfaringer fra tidligere modtagere og få sparring på dine idéer. Måske er det også på informationsmødet, at du møder din fremtidige samarbejdspartner.
Vi ser frem til at møde dig og høre om dine idéer.
Hvis du vil læse mere detaljeret om Erhvervspulje 2025, kan du læse mere HER
|